beFlow velfærd og helse

Hovedpine - Migræne - Hjernerystelse

Der kan opleves mange variationer af hovedpine.
Det er muligt at gruppere forskellige typer af hovedpine.
Derfor er en indledende samtale vigtig ved den første behandling, hvor din egen beskrivelse af hovedpinen vægtes højt i behandlingen.

Behandling vil være målrettet den specifikke type hovedpine, hvis det er muligt at diagnosticere den. Derfor spørges der ind til symptomer og livsstil. Desuden undersøges kropsholdning, ryg og bækken. Hvordan er holdningen og balancen i kroppen set ud fra kroppen som helhed. Kan nakkespændinger og hovedpine stamme fra ubalance andre steder i ryggen og kroppen.

Hjernerystelse
Op til flere uger efter hjernerystelsen kan man være plaget af koncentrationsproblemer,usædvanlig træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed.
En hjernerystelse er oftest uden komplikationer og varer normalt ikke mere end nogle dage til få uger.
I nogle tilfælde forlænges varigheden af hjernerystelsen til måneder, måske år- da kaldes det post commotionelt syndrom. Der kan i dette tilfælde være symptomer fra det vestibulære system, nakke og syn/samsyn.
Der kan være neurologiske og kognitive symptomer, samt man kan ændre adfærd som kan komme til udtryk ved irritabilitet, depression, aggression, indlæringsvanskeligheder, stressfølsomhed, impulsivitet, humørsvingninger eller personlighedsforandringer.

Det er uhyre vigtigt at forstå, at hjernen er “forstuvet” og kræver aflastning på lige fod med en forstuvet ankel. På samme måde kræver hjernen hvile og pause. Her er det tanke krævende handlinger og sanseindtryk, især syn og lyd som hjernen skal skærmes for.

Bestil en tid

Book en tid nu og få din krop tilbage til sin naturlige balance.

Har du spørgsmål til en bestemt behandling er du altid velkommen til at ringe eller skrive først.